Anders Roland
Anders Roland
Anders Roland ”14 sange” > -Fra begyndelsen – et personligt tilbageblik

-Fra begyndelsen – et personligt tilbageblik

Min historie som guitarist og sanger begynder, da jeg som 11-årig flytter med min far og mor fra Brøndbyvester til Lejre. Her lærer jeg to brødre at kende (Bue og Jan Ferslev), som begge for nylig var be-gyndt at spille guitar. Jeg lånte en gammel guitar af dem, og snart spillede vi sammen – hver dag efter skole, og ofte hele aftenen med. Det stod på hele skole- og gymnasietiden igennem, og vi begyndte at optræde da vi var ca. 15 år. Vi spillede alt muligt sammen, og mit spe-ciale var danske viser. Det var en god grundskole, hvor sammenspil-let var en fast del af alt det nye, vi lærte (af hinanden!). Vi fik ofte lov at spille som opvarmning for de store koncertnavne i den lokale Ros-kilde-folkclub Paramount. Her blev det ikke mindst mødet med tidens store guitarikon Bert Jansch, der kom til at præge mit spil. Hans emi-nente fusion af blues, folkemusik og klassisk var for mig en kæmpe inspiration og kickstarter!

Hvalsøspillemændene

Da jeg var 19 år flyttede jeg til København da jeg begyndte på kon-servatoriet, og sammen med min ven og makker Steen Rasmussen (sidenhen filminstruktør) prøvede jeg at få et band op at stå, men det gik ikke så godt. Det begyndte først at lykkes for os, da vi flyt-tede ”hjem” på landet og droppede de store ambitioner. Vi tog nu udgangspunkt i vores hyggelige køkkenjams i kollektivet med venner-ne - med sang, småfalsk violin, ukulele og bas. I –72 begyndte vi at optræde som ”Hvalsøspillemændene”- opkaldt efter byen, hvor vi boede. Tidens ønske om at vinke farvel til syrerockperioden gav os vind i sejlene, for nu ”skulle vi genfinde vores folkelige rødder”- som det blev formuleret, både i alle kollektiverne og på det nyåbnede RUC! Vi spillede bl.a på Ragnarock-festivalen I Oslo i –73 og et LIVE-nummer herfra kan høres her. Vi havde lyst til at finde et mere per-sonligt udtryk, og begyndte derfor at kombinere de danske spille-mandsnumre med selvskrevne rockprægede sange. Dette blev star-ten på en hastig udvikling, hvor vi bl.a. fik trommer med – og i løbet af få år var vi et country- og folkrockinspireret partyband med pænt mange jobs i kalenderen. Jeg blev snart multimusikeren, der spillede akustisk guitar, elguitar, violin, mandolin, harmonika og sang kor-stemmer! Vi blev i ret høj grad venstrefløjens darlings, og spillede til masser af demonstrationer, fagforeningsfester mm. I hele denne udvikling var der mange udskiftninger, og ca. 20 musikere har spillet i ”Hvalsø”! Steen, der skrev teksterne og var bandets forsanger og frontfigur, og jeg, der fungerede som musikalsk kapelmester, var de to eneste, der var med hele vejen. Hvor mit samspil med Bue og Jan i barndom og tidlig ungdom var grundskolen, var Hvalsø min videre-gående musikalske uddannelse, med et stort pensum i samarbejde og kreativitet!

Musikere, der har spillet i Hvalsø:

Anders Roland
Steen Rasmussen
Søren Berggreen
Vagn Hansen
Jesper Hindø
Mathilde
Leif Megyessi
Jesper Bach
Poul Jensen
Asger Jacobsen
John Olsen
Jan Andersen
H.C. Mogensen
Ib Tranø
Jens Rugsted
Jens Breum
Ole Halfdan
Mogens Ostermann
Peter Viskinde
Hans Rørdam

Sangskriverdebut

Da ”Hvalsø” opløstes på tæsklen til 80erne, følte jeg at jeg mistede mit instrument. Det var en stor og skræmmende tomhed, og det var derfor nødvendigt og naturligt at vende tilbage til den akustiske gui-tar. Den var udgangspunktet da jeg som ganske ung begyndte at optræde som visesanger, og jeg besluttede, at jeg med den som ud-gangspunkt ville skabe mig et udtryk ”lige her”. Jeg begyndte nu selv også at skrive tekster med afsæt i min egen hverdag og reflektioner, og debuterede i –81 som sanger og sangskriver med LP’en ”Sig hvad du tænker på”. Jeg spillede med en trio med Ib Tranø, bas og Øyvind Ougård, klaver og harmonika. Denne trio fik desværre kun en kort levetid, men havde kunstnerisk succes, mens den eksisterede.

Erik Grips Trio mm.

Kort efter udgivelsen blev jeg imidlertid fast medlem af Erik Grips Trio, der blev dannet i forb. med udgivelsen af Erik Grips Grundtvigalbum ”De levendes Land”, der skulle vise sig at få en sjældent stor og fol-kelig udbredelse. Trioen var simpelthen tidens helt store navn og et tilløbsstykke på visescenen. Dette samarbejde (med Bo Liengård på bas) varede til –87, og som makker og modstykke til Erik Grip, blev jeg i disse år kendt som ”ham med Landposten”- en vise, der stadig hænger ved! Trioen optrådte ved alle festivaler og ved hundredevis af koncerter i snart sagt hver flække i Danmark! Samarbejdet med Erik Grip blev genoptaget i første halvdel af 90’erne, først som gui-tarist og violinist i Eriks band, hvor også Pete Repete, Gert Smede-gård og Bo Liengård medvirkede. Siden begyndte vi at tage ud at spille i duoform, som mere ligeværdige sangsolister. Vores samarbej-de sluttede i –96.

Guitarduo med Finn Olafsson

Ved årsskiftet 83 – 84 blev jeg med Erik Grips Trio inviteret til at med-virke i en Nytårs Folk-LIVE udsendelse i DR. Blandt mange andre kunstnere medvirkede Finn Olafsson, dels som akkompagnatør, dels som guitarsolist med nogle af sine solonumre fra ”Acoustic Guitar”. Jeg spidsede i den grad ører, og ringede ham efterfølgende op og foreslog, at vi skulle prøve at spille sammen. Det første møde fandt sted i februar 1984 og den første store turne i hele landet fandt sted i sommeren samme år, og vores debutalbum ”Sightseeing” udkom sent efterår! Der var tale om en sjælden god kreativ kemi, og vi hav-de da også rigtig mange fælles referencer at trække på, samtidig med at vores temperamenter var vidt forskellige! Vi arbejdede på højtryk i de følgende år, og spillede hundredevis af koncerter i alle tænkelige slags spillesteder og sammenhænge, bl.a. også en masse skolekon-certer. Vi skrev radiojingles, komponerede filmmusik mm, og vores indspilninger blev i vid udstrækning brugt filmunderlægning, kendings-melodier osv. Finn drev sideløbende sit musikforlag og pladeselskab Olafssongs, og i –90 var der behov for en pause i vores travle sam-arbejde. Pausen, der var tænkt til at vare ca. et par år kom til at vare i 11 år! Samarbejdet blev først genoptaget i 2001 – men mere om det senere.

Duo med Halfdan E, ”The Wanderer”, fast arbejde og ”Strengedrenge”

Finn og jeg arbejdede dog fortsat sammen i forb. med indspilninger. Han producerede mit nye visealbum”Liv, land og Hjerte” fra-93. Herefter spillede jeg i nogle år sammen med bassisten Halfdan E –og det blev til mange koncerter (også skolekoncerter) .
Jeg savnede mit samarbejde med Finn, og jeg forsøgte at finde en ny samarbejdspartner til mine instrumentale kompositioner, men det lykkedes ikke. Jeg havde masser af ideer og halvfærdige komposi-tioner, som jeg følte at jeg brændte inde med, og Finn opfordrede mig derfor til at lave en sologuitar CD. Før plejede vi at arrangere og færdiggøre numrene i fællesskab, men nu var jeg pisket til at gøre det alene! Jeg gik igang med denne svære udfordring – og det blev en hård og givende læreproces! Resultatet kan høres på ”The Wanderer” fra 1998.
Jeg blev i disse år far til 3 børn (jeg har i alt 4), og havde derfor ikke lyst til at rejse så meget. Jeg prøvede mig derfor frem med forskellige jobs som musikunderviser, og fik i –97 fast fuldtidsarbejde på Musik-værkstedet på Fløng Produktionshøjskole. Jeg kunne dog ikke nøjes med at undervise, men dannede sammen med Stanley Samuelsen (Færøerne) og Steen Vidar Larsen (Norge) den nordiske visetrio ”Strengedrenge”- et frugtbart samarbejde, som desværre fik en kort levetid.

Samarbejdet med Finn Olafsson genoptages

I 2001 begyndte Finn og jeg så småt at genoptage vores samspil, men 11 år er lang tid – og mange af vores gamle numre måtte vi simpelthen aflytte fra pladerne! Andre kom af sig selv ud af fingrene, efter et par forsøg. Der var simpelthen tale om regulær genoptræ-ning, og det var rigtig god timing, da vi blev kontaktet af medicinal-firmaet Lundbeck, der, uvidende om at vi havde været væk fra scenen i 11 år, hyrede os til at spille dinermusik! Vi har derfor med en vis ret kunnet sige, at Lykkepillerne har betalt vores genoptræning! Som be-skrevet ovenfor havde jeg måttet øve mig i ”at spille alene” op gen-nem 90erne –og det samme havde Finn. Dette kom selvfølgelig til at påvirke vores arbejdsform – vi kom simpelthen med en flok ret færdi-ge numre hver især. I den fælles proces, hvor oplægget arrangeres og indøves vil nummeret alligevel komme til at indeholde begge temperamenter, men denne anderledes kommandovej tror jeg kan fornemmes på det første nye album efter vores genforening, nemlig ”Duo” fra 2004.
Sidenhen har vi arbejdet med flere improvisationer og mere åbne temaer på ”Blues” fra 2006, og for den blev vi nomineret til DMA Folk 2007 i kategorien ”Årets Komponist”. Hvis du vil læse anmeldelser mm. så se Olafssongs hjemmeside her.